Kickstart Programme er et undervisningsforløb i iværksætteri, der tager afsæt i erhvervsuddannelsernes faglighed og kulminerer i en iværksætterkonkurrence for eleverne på EUD/EUX. Forløbet styrker elevernes kompetencer til at skabe deres egen succes – som innovativ medarbejder, leder eller selvstændig.

I Kickstart Programme skal elever i teams på 3-5 medlemmer sammen udvikle en realiserbar virksomhed. Som afrunding på forløbet dyster eleverne om at vise det bedste grundlag for at starte selvstændig virksomhed. Det sker til en lokal finale, og – for de allerbedste idéer – også en national finale. 

 

Kickstart Programme er placeret enten i foråret eller i efteråret og findes i tre spor:  

1) For elever på grundforløb 

2) For EUD-elever på hovedforløb 

3) For EUX-elever på alle hovedforløb og elever på det merkantile studieår  

 

Der kåres vindere inden for alle tre spor, og den nationale finale afholdes både i foråret og i efteråret.  

 

Se videoen her og få en smagsprøve på Kickstart Programme eller læs mere på http://kickstart.ffe-ye.dk/